onsdag den 15. september 2010

Quilt din egen jakke Workshop 13.+14. november 2010

Workshoppen afholdes i weekenden 13. + 14. oktober, kl 9-17
Der er plads til 4 deltagere på holdet.

Underviser:
Line Galst Jørgensen
Kan kontaktes på marapytta@gmail
Alle spørgsmål er velkomne!

Pris:
I alt 2000 kr
Depositum på 1000 kr indbetales på konto ved tilmelding. Tilmeldingen er bindende. Depositum tilbagebetales kun hvis du melder fra 30 dage inden.
Det resterende beløb på 1000 kr betales når vi mødes på workshoppens første dag.
Du er også velkommen til at indbetale hele beløbet på én gang.

Adresse:
Westend 20, kld
1661 Kbh V

Forudsætning for at deltage:
Denne workshop kræver en smule øvelse. Du behøver ikke kunne quilte på forhånd, det skal jeg nok sørge for at lære dig. Men det er for svært at sy denne jakke hvis du aldrig har syet før. Så lidt erfaring er altså nødvendig.

Du får:
- En fin jakke
- En dåse quiltelim
- Et mønster i din størrelse med hjem så du fremover kan sy alle de jakke du vil. Du kan vælge mellem størrelserne 34-46. Vi kan godt lave lette tilretninger hvis du f.eks har meget lange arme.
- Pladevat
- Frokost, the, kaffe, drikkevarer og snacks


Teknikker vi gennegår:
- At sy en jakke uden at bruge strygejern en eneste gang.
- 3 lags quiltning
- Skjule alle sømme med bånd
- klip og sy dine egne skråbånd UDEN strygejern og kantebåndsfolder!!
- Lav dine egne trenser/rouloer
- Og sikkert også en masse mere

Du skal medbringe:
- Din symaskine. Den skal kunne quilte og den skal have sådan en quilte pind eller lineal. Hvis ikke din maskine allerede har det ekstra udstyr, kan du måske skaffe det. Ekstratilbehør kan tit købes seperat.
- 1.6 meter stof til selve jakken. Jeg bruger Liberty Tana Lawn fra www.thefabriccompany.dk, det behøver ikke være Liberty, det skal bare være nogenlunde den kvalitet. Ikke for tyndt, ikke for tykt.
- 2 meter foer. Jeg anbefaler bremsilk fra City Sycenter i rosengården, men andet kan også sagtens anvendes. Det er bare det lækreste og er meget nemt at quilte. Det arter sig helt rigtigt.
- 0,5 meter stof til at lave skråbånd. (ensfarvet færdiglavet skråbånd kan også sagtens anvendes)
- 5 små knapper.
- Tråd der passer til dine stoffer. 1 rulle i hver farve.
- En pakke quiltenåle
- God stofsaks
- Lille trådsaks
- Opsprætter
- En god portion tålmodighed

Send mig en mail hvis du har lyst til at deltage.

Marapytta@gmail.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar